Alexander Foss Gade 18 3. 7., 9000 Aalborg

3 værelses lejlighed på 80 m²

Her er muligheden for at leje en virkelig lækker 3-værelseslejlighed med tagterrasse på toppen af bygningen med fantastisk udsigt udover Aalborg. Herudover får du en gratis parkeringslicens.

Ejendommen ligger i den attraktive bydele “Eternitten”, hvor ejendommen er et af Dansk Eternit Fabriks gamle bygninger, som er ombygget og totalrenoveret til 29 skønne lejligheder med unikke spor fra de gamle facader.

Lejligheden er indrettet med lyse trægulve og store vinduespartier. Lejligheden er indrettet med et stort køkkenalrum og stue med fantastisk lysindfald fra begge sider, så man får opholdsrum med masser af dagslys.

Værelserne har indbyggede skabe og i soveværelset er der skydelåger, der gør det let at møblere. Derudover har lejligheden et forholdsvis stort badeværelser med bruseniche og vaskesøjle.

Hver bolig har fransk altan og adgang til en stor fælles tagterrasse med udsigt over området. Derudover er der mulighed for at indrette en hyggelig krog i de små udposninger på svalegangen, der leder ind til boligerne.

Der er indlagt fibernet i ejendommen, og der er mulighed for frit at vælge internetudbyder, der kan blandt andet vælges imellem Hiper, Kviknet og Fastspeed m.fl.

OBS: Billederne er fra en af ejendommens øvrige boliger, hvorfor indretningen kan variere fra dette lejemål.

Gratis parkeringslicens
Der medfølger en gratis parkeringslicens til lejligheden, der giver adgang til parkering på parkeringspladsen lige ved siden af ejendommen.

Husdyr
Det er ikke tilladt med husdyr i ejendommen, men der kan gives sær-tilladelse til en lille hund (ikke kat).

Adgang til en dele-bil:
Herudover får man som lejer hos CALUM adgang til at låne / leje en el-bil, således man nemt og hurtigt kan komme rundt i Aalborg med bil.
Bilen lejes via en App for CALUM’s lejere, og de første sammenhængende 24 timer er gratis hver måned, herefter koster det kr. 30 pr. påbegyndt halve times kørsel.

Om ejendommen Gavlhuset

"Gavlhuset", som bygningen hedder, er et spændende, lyst og enkelt etagebyggeri, hvor arkitekturen tager udgangspunkt i den tidligere industribygning og dermed mixer gammelt og nyt.

De smukke gamle facader med lyst tegl mod Alexander Foss Gade er bevarede og står i flot kontrast til den moderne, brune pladefacade bagved. På den modsatte side mod gårdrummet er skabt et interessant og moderne hus, hvor den brune facade er kombineret med hvide plader og trælister. De enkle og robuste materialer tåler dagligt slid og patinerer smukt over tid.

På bagsiden af huset er der et hyggeligt gårdmiljø, hvor du kan få græs under tæerne og nyde solen i de smukke, grønne omgivelser. Her finder du også et mindre depothus, der skaber læ og afskærmning fra vejen, hvor hver bolig også har sit eget opbevaringsrum. Derudover er der masser af plads til at parkere din cykel.

Eternitten er et af Aalborgs tidligere industrikvarterer, der de seneste år er blevet forvandlet til en attraktiv bydel med masser af charme og sjæl. Blandt nye og moderne bygninger står stadig Eternitfabrikkens historiske siloer, hvoraf den ene i dag huser et museum og er prydet med et street art-portræt af en tidligere arbejder.

En trappe forbinder desuden Eternitten med Vandværksparken, så du også har et skønt, grønt område inden for rækkevidde.

Ellers banker byens puls lige om hjørnet. Fra Gavlhusene er der kun to kilometer til Aalborg Midtby, som byder på masser af specialforretninger, shopping, caféer og hyggelige spisesteder i de fine brostensgader og historiske bindingsværkshuse.

Fra Gavlhusene har du også gode forbindelser til resten af landet med nem adgang til E45 og både busterminalen og banegården 1.500 meter væk.

 

For yderligere informationer om lejemulighederne kontakt:
CALUM • tlf. 50105090 • udlejning@calum.dk

Husleje
8.495 kr./md.
Aconto
775 kr.
Depositum
25.485 kr.
Forudbetalt leje
0 kr.
Indflytningspris
33.980 kr.
Skriv til os
Detaljer om lejemålet
Boligtype
Lejlighed
Værelser
3
Areal
80 m²
Delevenlig
Ja
Overtagelse
Snarest muligt
Energimærke
A2015
Elevator
Ja
Husdyr tilladt
Ja med tilladelse
Senior venlig
Ja
Altan
Fælles tagterrasse
Mulighed for parkering
Ja
Se på kort

Ønsker du en fremvisning?

Eller er du interesseret i at høre nærmere om lejligheden? Så udfyld formularen nedenfor så kontakter vi dig snarest.