Om ejendommen Strøybergs Palæ

maj 4, 2023 1:59 pm Published by

Denne flotte palæ-ejendom ligger få meter fra Limfjorden og endnu tættere på det hyggelige gågademiljø i hjertet af Aalborg, så der er rig mulighed for hygge på havnefronten, shopping eller café besøg.

Ejendommen er blevet totalrenoveret og indeholder i dag 14 attraktive herskabslejligheder, der har en skøn udsigt til Limfjorden og den hyggelige havnefront. Herudover er alle lejlighederne veldisponerede med et godt lysindfald fra de høje vinduer. Lejlighederne har ekstra lofthøjde på 2,65 meter, og der er stuklofter i de fleste af lejlighederne samt gulve af fyrplanker. Lejlighederne er indrettet med hyggelige og rummelige stuer, som matcher den gamle stil fra ejendommen. Der er etaberet ny elevator i ejendommen, som kører direkte til lejlighederne, så gæster ankommer direkte i  lejlighedens entre.

Flere af lejlighederne har altan eller indvendig altan, så der er mulighed for at lukke havnefronten helt ind  i lejligheden, samtidig med man kan sidde og nyde de flotte omgivelser og udsigten direkte over Limfjorden såvel som Utzon centeret og havnefronten med de grønne område her imellem.

Der er cykelparkering og depotrum i ejendommens kælder., og herudover er der mulighed for at leje en p-plads lige ved ejendommen.

I området findes også Utzon Centeret, kulturhus Nordkraft og det nye Musikkens Hus, så de kulturelle behov kan nemt blive dækket. Beliggenheden lige ved Aalborgs havnefront, giver ligeledes mulighed for at bade i havnebassinet, nyde solen på kajen eller gå en tur i Jomfru Ane parken.

 

For yderligere informationer om lejemulighederne kontakt:
CALUM • tlf. 50105090 • udlejning@calum.dk

Categorised in:

This post was written by calumejendommeweb